jacob@jacoblahn.dk
Jacob Lahn
Enslev Mark 2
Enslev
8500 Grenaa
Danmark
Mail
Telefon
2219-5262
FÅ HJÆLP TIL HAVEN

Buske, træer og stauder skal plantes i den rette jordtype og under de rigtige lysforhold for at trives bedst muligt. Oftest står der på planteetiketten en kort beskrivelse med en generel vejledning til de optimale vilkår.
Resultatet ses ofte efter 1-2 sæsoner, og derfor kommer den faglige viden i særdeleshed i spil, når der inden plantningen skal vælges hvilke planter som skal bruges.
Når der er styr på de konkrete forhold skal der tages højde for plantetidspunktet, som også har en stor betydning. Planter som købes i potte kan i princippet plantes året rundt, så længe at der ikke er hård frost.
Mange planter leveres med klump eller barrodet (uden klump), her gælder der nogle andre regler:
– Løvfældende buske og træer plantes efter løv fald (oktober/november) og indtil løvspring (april/ maj).
– Stedsegrønne buske og træer skal helst plantes i enten april/ maj eller august/ september.
– Forårsløg lægges bedst igennem efteråret (dog med undtagelser)
Planterne skal også grundigt gennemgås inden plantning, kig blandt andet efter følgende:
– Blade og grene skal være friske og grønne (hvis der er blade på)
– Rødder i potte skal være friske med nye, hvide skudspidser (potten må ikke være sammengroet med rødderne)
– Tegn på skadedyr og sygdomme må helst ikke forekomme
– Undgår planter med sår, skrammer eller knækkede grene
– Barken skal være frisk og må ikke være tør eller rynket.
At plante buske og træer kræver ikke den store ekspertise og oftest vil det lykkes ganske fint, når bare at plantes sættes ned i jorden – Men med lidt ekstra forberedelse er der meget større chance for succes.
Er jorden meget hård, leret elle sandet er det en god idé at forbedre den – En lerjord tilføres sand, og omvendt kan en sandjord tilføres kompost.
Ved selve plantearbejdet er også et par fif:
– Gennemgang planten inden plantning (en potte kan fint sættes i en spand vand i 10-20 min.
– Lav et stort plantehul hvor jorden især løsnes i bunden
– Evt. klumpnet løsnes
– Træd godt til omkring planten, eller tryk jorden til med hænderne
– Vand grundigt så jorden kommer i tæt kontakt med klumpenLad vandet synke ned i jorden, og fyld op med resten af jorden. Lav gerne en lille vold omring planten, så regnvandet løber ned til rødderne og ikke væk fra planten.